Biler, der kører på brændstof fremstillet af biomasse, for eksempel planterester, bliver en realistisk mulighed inden for en overskuelig fremtid. Novozymes forsker intensivt i netop denne teknologi og indgik i 2006 nye samarbejdsaftaler i USA og Kina. Men mulighederne for at erstatte råolie med biomasse rækker videre end blot bioethanol. Novozymes forsker også i enzymer, der med tiden skal gøre det muligt at fremstille for eksempel plastik af plantematerialer.
I dag bliver det bioethanol, vi kan tanke på bilerne, fremstillet af stivelse, primært fra majs og hvede, eller af sukker fra sukkerroer og sukkerrør. Men flere virksomheder forsker intenst i at fremstille brændstof af biomasse, hvilket gør, at vi skelner mellem første og anden generation af bioethanol:
-
Første generation er den teknologi, hvor bioethanol fremstilles af stivelse fra afgrøder, der også kan bruges som fødevarer, for eksempel majs eller hvede.
-
Anden generation er baseret på biomasse af cellulose, for eksempel rester som savsmuld eller restprodukter fra landbruget som blade og halmstrå.
USA fører an
Det er især i USA, at det går stærkt med at producere og udvikle markedet for biobrændstof. Det skyldes blandt andet landets enorme landbrugsarealer, som i stigende grad bliver anvendt til afgrøder, der dyrkes direkte til brændstofindustrien. Samtidig er der i USA et stort politisk fokus på at sikre, at den amerikanske energiforsyning bliver mindre afhængig af olie.
Desuden giver biobrændstof en miljømæssig gevinst i form af et lavere CO2-udslip end almindelig benzin fremstillet fra råolie. Denne gevinst vil blive endnu større med andengenerationsteknologien, hvor en større del af plantematerialerne kan anvendes.
Fokus på ny teknologi
Enzymer er en uundværlig del af processen til at fremstille bioethanol af stivelse. Novozymes’ nyeste enzymer giver et meget højt udbytte i form af sukker til fremstilling af brændstof.
Første generation af bioethanol har imidlertid sine begrænsninger. Der er ganske enkelt en grænse for, hvor mange afgrøder landbruget kan producere. Selv hvis landbruget formår at få mere ud af jorden og afgrøderne, skal der stadig være afgrøder nok til fødevarer og foder. En rapport fra National Corn Growers Association i USA viser for eksempel, at bioethanol af stivelse og sukker højst kan dække 10% af det nordamerikanske forbrug af brændstof. I dag er niveauet på 3%.
Der er derfor stor interesse for andengenerationsteknologien, hvor enzymer omdanner biomasse til sukker, som kan bruges til at fremstille brændstof, da der er større mængder biomasse i form af halm, strå, plantestængler og andre restprodukter fra landbrugsproduktionen end spiselige afgrøder. Udfordringen ved den nye teknologi er, at det er meget svært at nedbryde og omdanne cellulosen i for eksempel strå til sukker. Novozymes indgik i 2006 nye samarbejder med både amerikanske, kinesiske og danske samarbejdspartnere om at udvikle teknologien til andengenerationsbioethanol. Vi vurderer, at brændstof fra biomasse kan være på markedet om 4-5 år.
Biobaserede materialer
Mulighederne for at bruge planter som et alternativ til de begrænsede olieressourcer rækker imidlertid langt videre. I princippet kan andre oliebaserede produkter som plastik og kunstfibre fremstilles på en tilsvarende måde som bioethanol.
Biobaserede materialer vil, på samme måde som brændstof, kunne fremstilles af stivelse og sukker eller ud fra biomasse. Det er naturligvis den sidste proces, der er den mest perspektivrige, da brugen af biomasse er ensbetydende med flere tilgængelige råvarer. Derudover giver det også en miljømæssig fordel at kunne anvende en større del af planterne fra landbrugsproduktionen.
